Edvard Grieg / Эдвард Григ
9 Songs,Op. 18, Романсы и песни на слова X. К- Андерсена и Кр. Рикардта. Тетрадь 1
№1 Vandring i Skoven ( Moonlit Forest) / Лесные странствования.
Романсы и песни на слова X. К. Андерсена и Б. Бьернсона. Тетрадь 2
№ 6. Ungbirken (The Young Birch-Tree) / Березка
№ 8. Rosenknoppen (The Rosebud) / Розочка
9 Songs,Op. 18, Романсы и песни на слова X. К- Андерсена и Кр. Рикардта. Тетрадь 1
№1 Vandring i Skoven ( Moonlit Forest) / Лесные странствования.
Романсы и песни на слова X. К. Андерсена и Б. Бьернсона. Тетрадь 2
№ 6. Ungbirken (The Young Birch-Tree) / Березка
№ 8. Rosenknoppen (The Rosebud) / Розочка
Hans Christian Andersen
Min søde Brud, min unge Viv,
Min Kjærlighed, mit Liv!
Kom, Maanen skinner stor og klar,
En Stilhed Natten har,
En Dejlighed, en Ensomhed,
Min søde Brud, kom med!
I Bøgeskoven gaa vi to,
Der hvor Skovmærker gro.
I denne lyse, tause Nat,
Hos Dig, min Verdens Skat,
Jeg er saa glad, saa salig glad,
Duft, friske Bøgeblad!
Syng, Nattergal, lys Maaneklar!
Jeg her al Rigdom har:
Min søde Brud, min unge Viv,
Min Kjærlighed, mit Liv!
Du er saa frisk som Bøgens Hang,
Som Nattergalens Sang,
Saa dyb som Nattens stille Ro,
Her hvor Skov mærker gro,
Hvor maleriske Bøge staa,
Og vi ved Maan'skin gaa:
Min søde Brud, min unge Viv,
Min Kjærlighed, mit Liv!
Jørgen Engebretsen Moe
En Ungbirken standen ved Fjorden
Og Vandspeilet ganske nær.
Hvor stor og smuk den er vorden
De Aar, jeg har boet her!
Nu löfter den hvide Stamme
Kronen fra Bredden lav.
Men tro dog ej den vil bramme,
Den ved ikke selv deraf.
Du dejlige Birk, du kjære!
Paa dig vil jeg ofte se.
Gud give jeg maatte lære,
Hvad du mig saa smukt kan te:
At vokse i eget Øje
Nedad med hver en Dag.
At krone og at ophöje,
Det vorder da Herrens Sag.
Hans Christian Andersen
Rosenknop saa fast og rundt,
Dejlig som en Pigemund!
Jeg dig kysser som min Brud,
Yndigt mer du springer ud.
Nok et Kys dig Læben sender,
Føl, hvor jeg brænder!
Jeg vil skrifte, som sig bør:
Ingen har jeg kysset før!
Ingen Pige venter mig,
Rose, jeg maa kysse dig.
Ak, du ej min Længsel kjender,
Føl, hvor jeg brænder!
Med hvert Kys du faar en Sang,
Naar du da er Støv engang,
Sangen kalder dig ihu,
Ingen kyssed mig, kun Du!
Kun ved Dig jeg Kysset kjender,
Føl, hvor jeg brænder!
Danmarks Døttre ved min Grav
Sige for hver Sang jeg gav:
"Han just havde Kys fortjent!"
Herligt sagt, men lidt forsent;
Løn mig, mens jeg er i live!
Kys I mig give!
Комментариев нет:
Отправить комментарий